Hvordan får du billigst forsendelse?

Hvis du skal sende ting, tænker du garanteret, som de fleste andre, hvordan du kan opnå at sende det, du nu skal, på den billigste måde. Det kan nemlig vise sig at være en irriterende udgift at skulle bruge mange ekstra penge blot for at få sendt noget. Her skal du tænke på, at du skal købe emballage til forsendelse, eventuelt beskyttende fyld samt selve fragtprisen. Det kan hurtigt løbe op i et stort beløb – særligt hvis det du skal sende er stort, tungt og skrøbeligt.

Herunder finder du gode råd til, hvordan du kan spare på forsendelsen. Det er med at tænke lidt alternativt og udnytte det, du har, så kan du faktisk nå langt.

Brug en papkasse du alligevel har liggende

Mange gange har man en papkasse liggende fra en anden forsendelse, man har modtaget. Denne kan man lige så godt udnytte og pakke det, man skal sende. Det er en smart måde at genbruge, og det bliver gjort hele tiden på kryds og tværs – selv af butikker og webshops. Der er heller ikke nogen grund til ikke at gøre det. Du kan desuden også anvende andre former for kasser eller noget, der er oplagt at lægge det ned i, som du skal have afsendt.

Anvend en brugt avis til beskyttende fyld

Hvis du abonnerer på aviser, eller blot har nogle liggende, som du automatisk får ind i postkassen, kan du med fordel bruge dem som beskyttende fyld. Dette kan du også gøre med andre former for blade eller lignende. Du krøller det blot sammen og ligger tæt omkring det, du skal sende. Det vil virke som affjedring mod hårde slag og stød og beskytte indholdet. Det er særligt praktisk, hvis du sender noget skrøbeligt, der ikke må gå i stykker.

Pak det ind i noget du alligevel skal smide ud

Hvis du ikke har papkasser eller andre former for kasser liggende, du kan anvende, kan du tænke lidt alternativt. Der er ikke nogen, der kræver, at du skal sende ting i en papkasse. Derfor kan du fx folde aviser eller andet blødt rundt om det, du skal sende, indtil det er tilpas beskyttet. Herefter bruger du en masse tape eller gaffatape, du vikler rundt om, indtil det er umuligt for genstanden at falde ud af indpakningen. Hvis du fx har boblekuverter, kan du sagtens også bruge dem rundt om en ting, for at skabe beskyttelse. Det er en lidt alternativ måde at anvende dem på, men det kan sagtens virke.