Inviter teamet på kokkeskole når I skal lave noget sjovt sammen

Er det ved at være tid til at holdet skal rystes sammen? Eller skal I til at planlægge den årlige ryste-sammen-tur for kollegerne, hvor I plejer at lave noget sjovt, eller udfordrende eller anderledes? Så er kokkeskole til virksomheder et godt alternativ til alle de andre aktiviteter, som man ofte er tilbøjelig til at vælge, når kollegerne eller teamet skal lave noget sammen. Formålet med det er at I skal have det sjovt, at I skal snakke mere sammen og ’bonde’ mere sammen på kryds og tværs i afdelingen og at I skal øge den sociale kapital imellem jer. Derfor skal man lave noget, der kræver samarbejde, kreativitet, sjov og spas.

Alle kan være med på kokkeskole

Alle kan være med på kokkeskole, det er netop det, der gør det så sjovt at planlægge og koordinere og finde ud af hvilken mad man skal lave. Du skal faktisk ikke have nogen som helst forudsætninger for at deltage, du skal bare ville det og have lyst til at lære noget nyt. Det er typisk sådan, så der skal laves flere retter og man kan derfor blive delt op i nogle hold, hvor hvert hold har ansvaret for og skal stå for en eller flere retter. Når det er sagt, er der også nogle, der skal stå for opvasken og oprydningen, så hvis man er helt håbløs i et køkken eller med en kniv i hånden og man er bange for at man kommer til at ødelægge mere end gøre godt, så kan man jo blive ’oprydningschefen’ og være den, der sørger for at alt er ryddet, så kokkene kan få lov til at lave den mad, som er planlagt på programmet. 

Et par timers sjov og spas

Man plejer at skulle afsætte nogle timer til at lave maden. Der vil være en introduktion til dagen, hvor man får at vide, hvad man skal lave og hvordan tingene skal foregår og hvor lang tid man har til hver ret. Så bliver man delt op i nogle hold, eller bare to og to og kan kaste sig ud i gourmet eventyret. Når retterne er færdige kommer alt det sjove, så skal det spises og nydes og alt det hårde arbejde skal indtages med god samvittighed og i et godt og strålende humør! At spise maden efterfølgende er en ekstra hyggelig ting, når man har stået i et køkken i mange timer og man kan sammen tale om, hvad man bedst kan lide og hvad der var nemmest og sværest at lave.